Samtykke til behanding af personoplysninger (billeder og video)

Jeg giver samtykke til, at Poul Schmith/Kammeradvokaten (herefter benævnt
firmaet) må behandle mine personoplysninger i form af billed- og videomateriale med det formål at formidle og markedsføre firmaets employer brand internt og eksternt.

Personoplysningerne slettes senest fem år efter publicering.

Samtykket gives frivilligt, og der er ingen negative konsekvenser forbundet med ikke at give samtykke til behandlingen eller efterfølgende trække sit samtykke tilbage.

 

Personoplysningerne kan blive publiceret på firmaets sociale medier, firmaets intranet samt firmaets hjemmeside.
Personoplysninger på de sociale medier videregives til Microsoft (LinkedIn), Meta Platforms, Inc. (Facebook, Instagram) og Google (YouTube).

Personoplysningerne på firmaets hjemmeside videregives til Umbraco (Content Management System).  

Personoplysninger på firmaets intranet videregives til Microsoft (SharePoint).

Overførsel af personoplysninger til et land uden for EU/EØS, der ikke er vurderet som sikkert af EU Kommissionen, fordi databeskyttelsesreglerne kan være lempeligere end i EU/EØS, kan ske på baggrund af en række overførselsgrundlag. Et eksempel herpå er indgåelse af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser om databeskyttelse og supplerende foranstaltninger, der sikrer den fornødne databeskyttelse.

 

 

Dine rettigheder

Du kan til enhver tid tilbagetrække dit samtykke, der udgør retsgrundlaget for behandlingen af
personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6 stk. 1 litra a. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, vil firmaet ikke fremadrettet bruge dine personoplysninger i denne sammenhæng. At tilbagetrække samtykket berører ikke lovligheden af behandlinger forud for tilbagetrækningen. Samtykket gives frivilligt, og der er ingen negative konsekvenser forbundet med ikke at give samtykke til behandlingen eller efterfølgende trække sit samtykke tilbage.

 

Du kan til enhver tid anmode om indsigt i behandlingen af personoplysninger, anmode om dataportabilitet, eller gøre indsigelse mod firmaets behandling af dine personoplysninger. Herudover har du ret til at anmode om berigtigelse eller sletning af dine oplysninger.

Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder eller tilbagetrække dit samtykke, bedes du skrive en mail til: Persondataanmodninger@kammeradvokaten.dk.

 

Du kan klage over behandlingen af personoplysninger til Datatilsynet efter reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 77. Du kan kontakte Datatilsynet fra din digitale postkasse på borger.dk, ved almindelig e-mail til dt@datatilsynet.dk eller med almindelig post til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby.